Legater til mindre projekter hos klubber, foreninger og selvejende institutioner
Mindre projekter
Klubber, foreninger og selvejende institutioner kan søge støtte til projekter eller aktiviteter, der er med til at give mennesker med bevægelseshandicap den størst mulige selvstændighed og uafhængighed. Det kan f.eks. være til oplevelser og events, mindre forskningsprojekter, indkøb af hjælpemidler eller sportsudstyr samt udvikling og etablering af universelle designløsninger, der forbedrer tilgængelighed og inklusion for mennesker med et bevægelseshandicap.
Legater til mindre projekter kan ikke søges af privat- eller enkeltpersoner med mindre, at det sker i samarbejde med en klub, forening eller selvejende institution.

Søg støtte til mindre projekter
Klubber, foreninger og selvejende institutioner kan søge om støtte op til 50.000 kr. til mindre projekter via nedenstående digitale skema. Når det digitale ansøgningsskema er udfyldt på dansk og sendt sammen med de obligatoriske dokumenter, sender Bevica Legater en kvittering på e-mail. Sagsbehandlingstiden er 3-4 måneder, og afgørelsen udsendes på e-mail. Et eventuelt afslag begrundes ikke.
Obligatoriske dokumenter til ansøgningen:
• Vedtægter
• Seneste årsregnskab
• Budget og finansieringsplan
Eventuelle andre relevante dokumenter:
• Indhentede tilbud